Lærerfaglig analyse:
Novellen Cecil er fra Johannes V. Jensens novellesamling Himmerlandshistorier. Om hvorvidt Cecil kan karakteriseres som en novelle kan diskuteres, men vil ikke blive det her. Til gengæld anslår titlen Himmerlandshistorier, at der genremæssigt er tale om en historie eller hellere en fortællende genre. En viden som kan udnyttes stilladserende for elevernes læsning af novellen og noget, som ligeledes er relevant set ud fra et læreranalytisk perspektiv, idet genren i kraft af sit dannende formål foreskriver, at læreren i analysen af teksten har særligt fokus på litterære og sproglige virkemidler.
At der er tale om en fortælling underbygges sprogligt med den overvejende parataktiske sætningsopbygning. Fx bruges der ofte og og men i sætningsforfeltet, præcis som tendensen er i talesprog. De parataktiske sætningskonjunktioner er også med til at gøre fortællingen letlæselig. Tidsadverbier som nu, pludselig og da er også med til at give fortællingen et mundtligt præg, ligesom de er med til at støtte tekstens tidskronologiske kohærens.
Fortællerforholdet er tydeligt allerede i første linje, hvor fortælleren omtaler folkene i Himmerland med stedordet de. Et virkemiddel som skaber en distance mellem personerne i fortællingen og fortælleren. Der er tale om en alvidende fortæller, som fortæller med bagudsyn. Flere gange er fortælleren eksplicit. Det ses fx, da han/hun spørger “Men hvordan gik det så?”, samt når fortælleren anvender vurderende kommentarer som “... - saadan en Praler!” Flere gange bliver fortælleren ekstra synlig. Fx da han omtaler den episode, som bliver skæbnesvanger for Cecil, som ubetydelig. Med viden om konsekvenserne af episoden for Cecil gør det at læseren, da fortællingen er færdig, må stille spørgsmålstegn ved fortællerens pålidelighed.
Også i slutningen af novellen er fortælleren synlig og fremlægger måske ligefrem en morale og en bedrevidenhed over for hovedpersonen Cecil:

“Hun vidste ikke en Gang, Cecil, at hun havde trodset, og at hun fremdeles vilde trodse et helt Liv igennem, udenom al Lykke og stik imod enhver Rimelighed.”

Cecil er hovedpersonen i novellen, og det er derfor helt centralt at undersøge hendes karakter, herunder den udvikling hun gennemgår. Cecil er datter af Jens Madsen, og hun er dermed ud af en af de fine slægtsfamilier i Himmerland på det tidspunkt. Hun beskrives af fortælleren som berygtet over hele Himmerland for sin skønhed.
I kraft af titlen på novellen ved læseren, at Cecil må være en person af afgørende betydning i novellen. Læseren møder Cecil første gang da Bitte Antons nevø, Anton frier til hende. Cecil introduceres altså uden at være blevet præsenteret for læseren, og det sker ved hendes ”Nej” til Anton. Hermed anslås Cecils bestemte karakter. Folket omkring Cecil beskrives som nogle, der ikke siger deres mening. De beskrives som tavse og stædige folk. Set ud fra den synsvinkel er Cecil en kontrastperson til folket. Et virkemiddel, der får hendes karaktertræk til at træde tydeligere frem. Da hendes udkårne Christen, med slægtsnavnet Byrgialsen, vedkender sig et faderskab til et barn af en husmandsdatter fra bakkerne, håner hun fx husmandsdatteren direkte over for Christen. Virkemidlet kan bruges til at understøtte elevernes forståelse af Cecils karakter, ved at lave en karakteristik af henholdsvis folket omkring Cecil herunder Cecils far, Jens Madsen og en karakteristik af Cecil.
Efter at Cecil har plejet Anton efter en vognulykke samt efter Christens vedkendelse af sit faderskab, frier Anton for anden gang. Cecil siger nu ja, og selvom hendes far strider imod, trodser hun ham og holder forlovelsesgilde med Anton. Cecil bliver gravid, og otte måneder senere føder hun et barn. Til brylluppet er Anton fuld, og hans alkoholisme tager til. Dermed anslås determination som tema. Anton går i sin fars alkoholiske fodspor, og læseren varsles om fortællingens udfald.
Giftemålet bliver et indholdsmæssigt vendepunkt for både Cecil og Anton. Måske kan man qua de to hovedpersoners slægtsbaggrund og karakter allerede tidligt se, at giftemålet vil blive destruerende for både Cecil og Anton. Cecil har efternavnet Madsen, og det beskrives, at hun er ud af Himmerlands fine slægtsfamilie, som plejer at gifte sig med hinanden. Anton derimod har ikke noget efternavn. At han desuden er opkaldt efter sin farbror, kan ses som et billede på, at det i 1800-tallet stadig var svært at bryde med det sociale lag. En tendens der dog begynder at ændre sig i slutningen af 1800-tallet med ændrede samfundsstrukturer. De ændrede samfundsstrukturer påvirker dog primært området omkring København. Fordi novellen foregår i Himmerland, og fordi tiden i indledningen af novellen dateres til slutningen af 1800-tallet, kan Cecils og Antons giftemål, på tværs af sociale lag, måske netop ses som umuligt. Læsningen og fortolkningen af novellen lettes altså med et sådan erfaringsskema, da muligheden for at gå i dialog med teksten, her ment som evnen til at forudsige handlingsforløbet og udfylde tekstens tomme pladser, forbedres. Et historisk perspektiv, med fokus på samfundsstrukturerne i landbefolkningen i 1800-tallet, kan derfor være en måde at stilladsere elevernes læseforståelse og evne til at gå i dialog med teksten.
Der er flere symboler i novellen. Halvøen som fortællingen foregår på ligger ude i Fjorden og det beskrives at den ender som en blind gade. Med denne sammenligning understøtter fortælleren læserens topologiske erkendeform, idet det fysiske blinde rum bliver et billede på de manglende udviklingspotentialer og de manglende muligheder for at gå nye veje i lokalområdet. Blindheden kan også ses, i relationen til slutningen af novellen, som et billede på Cecils blindhed over for sit eget trodsige væsens betydning for hendes skæbne.
Endvidere kan måden, som Anton styrer sin hestevogn på tolkes som et billede på Anton og Cecils ægteskab:

Han og Cecil kørte grasat næsten hver Dag, de væltede mere end een Gang og paadrog sig Skam.”

Anton og Cecil kører altså vanvittigt med vognen, og Anton beskrives som Satan, der kommer kørende. De har mistet grebet om deres ægteskab, og ligesom vognen på en måde løber løbsk for dem, så gør deres ægteskab det samme. Fortælleren siger desuden, at Cecil på et tidspunkt smider tøjlerne til hesten. Måske en metafor for, at hun har opgivet at styre deres ægteskab og opgivet at være kusk for sit eget liv.
Til sidst i historien væver Cecil. Det beskrives, at hun har fået sit vævearbejde gjort meget stramt:

“Hendes Lærred havde godt Lov paa sig; Islætten var slaaet fast og tæt i.

Det kan her tolkes sådan, at væven bliver et billede på Cecils liv og karakter: At hun har vævet sig så fast i sit ægteskab med Anton, at hun ikke kan komme ud af det, samt at det skyldes hendes trods. Anvendelsen af symbolik og metaforer i fortællingen kan udnyttes i undervisningsmaterialet, idet det er en naturlig erkendeform.
Afslutningsvis er det vigtigt at have med, at fortællingen er realistisk. Der anvendes fx tidsmæssige præciseringer som krigen ved Dybbøl i 1864. Geografisk anvendes også præcise lokaliteter som Salling, Thy og Himmerland. Netop det faktum at fortællingen foregår i Himmerland, hvor Johannes V. Jensen selv er født og opvokset åbner op for, at fortællingen kan analyseres og tolkes ud fra en biografisk tilgang. At hans far var ud af en bondeslægt betyder også, at han litteraturhistorisk måske netop indskriver sig i det folkelige gennembrud. Her var det oftest forfattere med baggrund i bondemiljøet og dermed nærkendskab til det som skildrede bønders liv på landet. Desuden var Johannes V. Jensen med i Den jyske bevægelse sammen med danske forfattere som Jeppe Aakjær og Martin Andersen Nexø. En bevægelse som netop havde til formål at gøre litteraturen folkelig og vedkommende: Den skulle handle om virkeligheden omkring mennesket herunder de mangfoldige menneskeskæbner.
Afslutningsvis bør læreren i sin lærerfaglige analyse medtænke muligheden for at aktualisere teksten. Aktualiseringen kan tage udgangspunkt i en sammenligning af sprog i fortællingen med sprog i nyere tekster, brugen af humor, tematikker med videre. I dette materiale tager vi dog udgangspunkt i novellens tematikker. Således vil der især være mulighed for at arbejde med determination og social arv som fænomen på et personligt plan og på et samfundsmæssigt plan, ære/stolthed og den personlige fortælling.

Johannes Vilhelm Jensen og Det fokelige gennembrud
Johannes V. Jensen (1873-1950) er født i Farsø i Himmerland, hans forældre er antireligiøse. Han gifter sig i 1904 med Else Marie Ulk og får tre sønner. Han drømte om at blive journalist og får også udgivet nogle digte i avisen. I samlingen Himmerlandshistorier skriver Johannes V. Jensen om sin Barndoms egn, selvom han forlængst er flyttet til København. I 1944 får han Nobelprisen i litteratur. Johannes V. Jensen er en del af Den jyske bevægelse sammen med bl.a. Jeppe Aakjær og Martin Andersen Nexø. Perioden det folkelige gennembrud (1900-1920) handlede om for forfatterne at skrive om deres hjemegn. De ville fortælle om almuen og om deres forhold til naturen. De ville væk fra at skrive om storbyen og dens personer, som det blev gjort indtil da, nu blev der fokuseret på bonden og hans liv. Fælles for forfatterne fra Den jyske bevægelse er at de alle er fra almuen og at de beretter om hvor de er vokset op. Det folkelige gennembrud er en periode, som kun ses i Danmark. Den havde ligeledes også indflydelse på musik og malerkunst.